Er jeg en taber, fordi at jeg ikke kan arbejde fuldtids?

Spørgsmål fra Gitte:

“Hej. Mit navn er Gitte, og jeg har det ikke godt. Jeg er kronisk syg og kan mærke, jeg er ved at tabe tråden. Jeg føler ikke længere, jeg har den samme motivation eller kræfterne til at fortsætte kampen for at bevare “det almindelige liv”.

Jeg er bagud med arbejdet hele tiden, min chef er efter mig og jeg mærker stress fylder mere i mit sind end nogensinde før. Jeg må indrømme, jeg ikke længere tror på, at jeg kan holde til mit fuldtidsjob, men kæmper imod fordi jeg ikke vil være en af “de der” i samfundet, som udnytter systemet, og hvad ved jeg.

Jeg føler mig som en taber men jeg kan jo ikke blive ved på denne måde. Hvordan finder jeg den indre styrke igen eller accepterer, at jeg ikke kan holde til et fuldtidsjob? “

Besvarelse fra Erla Heinesen Højsted
Autoriseret psykolog Cand. Psych

Besvarelse:

Kære Gitte,

Du beskriver en svær og ambivalent beslutning, som har betydning for din fremtid. Ingen kan desværre spå om, hvad der er bedst for dig, men for at komme det lidt nærmere, kan du spørge dig selv, hvilke af dine problemer fylder mest:

Er det din sygdom, der hæmmer dig i en sådan grad, at det ikke er muligt for dig at fortsætte et fuldtidsjob? Eller ville det være muligt for dig at fortsætte, hvis du blev fri for den emotionelle stress og spekulationerne?

Svaret er næppe et enten eller, men et vigtigt skridt vil uanset være at tage en snak med din arbejdsgiver. Fortæl hvordan det hænger sammen for dig, og så er det meget muligt, at der findes gode løsninger.

Når man er presset bliver ens verdensbillede mere sort hvidt og nuancerne forsvinder. Men der er i realiteten en lang vej fra dit nuværende almindelige arbejdsliv og så til at være en af dem, der “udnytter samfundet”.  Jeg er sikker på, at muligheder dukker op, når du indleder en dialog om din situation.

Men lige nu er du desuden under et stort emotionelt pres, og for at genoprette din indre styrke, vil jeg anbefale dig at give dig selv en pause fra spekulationerne. Det kan sikkert på den ene side føles nødvendigt at blive i spekulationerne for at finde den bedste løsning, men på den anden side kan du utvivlsomt mærke, at når du spekulerer meget, så øges den emotionelle stress og modløsheden.

Hvis du skal magte et liv med sygdom (og fuldtidsjob), så er du dybt afhængig af din mentale styrke. Derfor er det vigtigt, at du giver dig selv mentale pauser fra spekulationer og bekymringer og indfører tidspunkter, hvor du IKKE spekulerer.

Det kan måske føles svært, men jeg kan anbefale dig at gøre dig umage for at give dig selv nogle bekymringsfrie dage, hvor du enten gør gode ting for dig selv eller blot deltager og lader dig optage af nuet og livet som det udspiller sig, og vælger spekulationerne fra. Du kan også skemalægge tidspunkter, hvor du overvejer dine muligheder, så spekulationerne og det negative ikke fylder det hele. Sæt fx en halv time af om dagen de kommende par uger, hvor du gerne må overveje tingene, og lad dit fokus være på her og nu situationer den resterende tid.

Det er ikke et svar på din problemstilling, men hvis du begrænser spekulationerne og prioriterer nuet, vil det give dig et mentalt overskud, så du kommer i en bedre position til at vælge, om du magter at fortsætte eller ikke. 

Gode hilsner
Erla