Spørgsmål fra Pernille:
“Hej! Da jeg fik konstateret en hjertesygdom, var jeg fuldstændig ødelagt af sorg. Jeg var kun 28 år og havde hele livet foran mig. Jeg gik igennem en lang udredningsproces efterfulgt af en større psykologisk nedtur.
Nu er jeg endelig kommet overens med min situation og ved, at jeg vil hjælpe andre igennem lign. situationer, så de kan få en bedre start på livet med sygdom end jeg. Jeg ved ikke helt, hvad mine muligheder er, og hvordan jeg kommer videre med min mission om at hjælpe andre.
Hvordan opnår jeg mine drømme og mål? “
Besvarelse fra Toril Jørgensen
Coach og Perfektionist Ekspert

Besvarelse:
Hej Pernille
Et stort tillykke med hvor langt du har kommet.
I starten af en sådan proces kan det være godt at konkretisere dit mål og dykke lidt dybere ned i hvad du drømmer om. Jeg vil derfor invitere til at du stiller dig selv et par spørgsmål du kan reflektere over, der vil bidrage til at du kommer videre i dit ønske om at hjælpe andre.
Det er her ikke noget der er rigtig eller forkert, men hensigten er at du bliver klogere på hvad du vil, så du nemmere kan komme videre i dine drømme og mål.
Stil dig selv de følgende spørgsmål og brug gerne pen og papir til dine svar så det ikke kun bliver i dit hoved.
- Hvad er det jeg ønsker at skabe, og hvad vil det give mig?
Hvad vil det betyde for mig, hvis jeg kan hjælpe andre?
Tag lidt tid til at reflektere over spørgsmålene og lad tankerne flyde. Skriv ned det der kommer og ikke vær kritisk i processen.
- Hvorfor er det vigtig for mig?
Hvorfor ønsker du at hjælpe andre til at få en bedre start på livet med sygdom?
Svaret kan måske virke åbenlyst, men vi har alle en drivkraft i hvad vi laver. Så hvorfor er det vigtig for dig?
- Hvordan ønsker jeg at hjælpe?
Det er mange måder at hjælpe på, men hvordan ønsker du at bidrage?
Med den historik og de oplevelser du har i bagagen, har du en masse erfaring. Hvordan ønsker du at bruge denne erfaring? Hvilke mennesker mødte du på din rejse der var til inspiration og som du kan spejle dig i?
Ved at du her gør dig tanker om hvordan du vil hjælpe, vil det være nemmere at vide hvad dit næste step skal være.
Det er mange måder at hjælpe på, men hvad er den rigtige måde for dig?
Når du har svar på de ovenstående spørgsmål, ved du også hvor du kan kigge efter inspiration og konkrete værktøj. Er der andre der laver det samme som du ønsker, så tag kontakt til dem og hør hvad de har gjort sig af erfaring og om der er noget du skal lære.
Sender god karma til dig og din rejse.
Kærlig hilsen, Toril