Spørgsmål fra Celina:
“Mit navn er Celina, og jeg er diabetes patient. Jeg er 20 år gammel og elsker at have det sjovt med mine venner, men tit kommer min sygdom i vejen. Jeg skal hele tiden bære rundt på mit udstyr, måle mit blodsukker, tage insulin osv. Og så kan jeg bare ikke alt det de kan (spise slik, guffe kage i mig, spise alt muligt mad osv.)
Mine venner er søde og forstående, men jeg er lidt flov over min situation og ønsker, at ingen skal vide om det. Hvordan får jeg inkorporeret min diabetes med mine aktiviteter uden at ødelægge stemningen?- Underskrevet pigen med sukkersyge”
Besvarelse fra Patient
Charlotte Nørgaard
Besvarelse: Kære søde skønne dig med sukkersyge. Hvor er det fedt, du skriver. Jeg har selv været i din situation og kender alt til det. Ikke lige med diabetes men med smertestillende. Jeg fandt ud af, at hvis bare jeg snakkede åbent med mine venner om min situation og mine begrænsninger og viste at jeg havde en masse andre gode alternativer, så var der så meget forståelse for min situation, at det slet ikke var et problem.
Faktisk satte jeg mine veninder ned en dag og fortalte dem om min sygdom, hvad jeg havde været igennem og hvad jeg måtte leve med resten af mine dage. De fik mulighed for at stille spørgsmål, høre min lange kamp med sygdom og derfor forstod de, at når jeg ikke kunne noget, så var det ikke for sjovt jeg sagde det. Eller… hvis jeg sagde, jeg ikke ville være med til noget (som de vidste jeg elskede), så vidste de, at det nok ikke var fordi jeg ikke ville men fordi jeg ikke kunne.
De var rigtig søde til at lave aktiviteterne om, så jeg kunne være med. Der var selvfølgelig dage, hvor jeg bare skulle have ro, men jeg skulle ikke længere forklare hvorfor. Jeg ville ønske, jeg havde snakket med dem meget før. Det have sparet mig en masse bekymring. Så fat humøret og spring ud i det.
De har nok en masse spørgsmål og vil se din insulin osv. men lad dem. Så skal det ikke diskuteres igen, og hvis det skal, så er det fordi de holder af dig og vil vide mere, ikke fordi du ødelægger stemningen. Hvis de imod forventningen ikke vil høre om det eller ikke viser forståelse, så er det jo en helt anden snak.
Jeg håber, det kan hjælpe dig. Stort knus fra Charlotte