Spørgsmål fra Markus:

“Jeg er en Vestegnen mand med stort M. Jeg har altid været drengen af drengene. Fuld smæk på med store armbevægelser. Så blev jeg pludselig syg, og det udviklede sig til en større omgang røv og nøgler.

Nu har jeg så fået en sjælden diagnose, og jeg er skidebange for, hvad det kommer til at koste mig i livet. Jeg ikke ok med situationen, og jeg ved ikke, om jeg skal sige noget til gutterne.

Kan jeg stadig være en rigtig mand men en sjælden diagnose? Hvad siger jeg til folk? Hvornår og hvordan?”

Besvarelse fra Toril Jørgensen
Coach og Perfektionist Ekspert

Besvarelse:

Hej Markus

Lad mig starte med at slå fast (på den kærligste måde), at det ikke er én måde at være en rigtig mand på. Den måde du har været mand på frem til nu, har været én måde. Men, med eller uden en sjælden diagnose, vil du altid være en rigtig mand.

Det at ikke være ok med situationen, er forståelig. Det er en hel omvending fra hvad du kender og livet skal kigges på i et nyt perspektiv. Men, selv om du endnu ikke er ok med situationen, vil jeg anbefale at du starter med at dele den med en du stoler på og føler dig tryg ved blandt gutterne.

Det er svært nok at gå igennem en sådan situation og der er mange tanker. Men det vil hjælpe at dele dine bekymringer og tanker med en anden. Det er måske grænseoverskridende at gøre.

Men tænk over hvordan du ville have reageret hvis det var en af dine gutter der kom til dig med samme situation? 

Det der sker når vi åbner os op for andre, er at vi lukker op for sårbarheden. Så kan det være nemt at tænke at, sårbarhed er lig med svaghed. Men det er ikke rigtig. For du kan ikke være sårbar uden at være modig. Så ved at dele, vil du udøve mod.  

Og nej, det betyder ikke at du skal sige det til alle, men start med en enkel du stoler på hvor du kan vise din sårbarhed og hvad du står i lige nu.

Videre, bestem dig for hvor meget du ønsker at fortælle til andre folk. Måske lige nu er det ingenting, men ved at du på forhånd har bestemt dig for hvor meget du ønsker at dele, er det en ting du kan have kontrol over lige nu.

Kærlig hilsen, Toril