Spørgsmål fra Susanne:
“Hej Brevkassen.
Jeg har hørt, at man kan styre sin stress med forskellige øvelser så som meditation. Jeg aner ikke, hvordan jeg kommer i gang, og hvilke øvelser og meditationer som ville være fordelagtigt. Kan du hjælpe mig på vej?PS har du nogle meditationshjemmesider du kan anbefale?”
Besvarelse fra Janne Frøstrup Knudsen
Certificeret Stressmaster

Besvarelse:
Hej Susanne
Ja alle kan have meget gavn af meditation, for at få ro og fred i sind og krop.
Der findes mange forskellige meditations lydfiler og videoer, og det kan være svært at vælge hvad der er bedst.
Jeg vil anbefale at starte med vejrtrækningsmeditationer/øvelser og det der kaldes Bodyscan. Bodyscan går ud på at få hele kroppen til at slappe af, ved at man sidder eller ligger og får sine tanker i ro, scanner hele kroppen for hvad der er og dermed får hele kroppen til at slappe af del for del.
Det er vigtigt når man starter med at lære disse meditationer, at anerkende at tanker kommer og går. Meningen er selvfølgelig, at du skal lade tankerne flyve videre, i stedet for at de lander i dit hoved. Vi har i gennemsnit 70.000 tanker på en dag, så derfor kan man ikke på kommando få tanker til at forsvinde, men ved at anerkende at det er naturligt at de kommer, kan man få dem til at flyve afsted igen, men det kræver lidt øvelse.
Vælg derfor de meditationer, hvor de fortæller, at det er ok, at du bliver optaget af en tanke og fortæller, at når du opdager det, så lad den flyve og lyt bare videre på meditation.
Der findes mange forskellige meditationer på CD, i APP´s, på hjemmesider b.la. på PatientInFocus.dk, på biblioteket, på Spotify og på YouTube. På dansk og på engelsk. Gratis og ikke gratis. Med musik og uden musik i baggrunden.
Jeg foreslår guidet vejrtrækningsmeditation og Bodyscan til at starte med. Der findes mange gode lydfiler som video på YouTube. Prøv dig frem og find den stemme du finder behagelig og afslappende. Der er ikke noget værre end at ligge at tænke på, at stemmen er irriterende at lytte til, så find en anden. På YouTube kan du f.eks. søge på ”meditation guided dansk” og derefter f.eks. ”Dyb Ro”
Jeg håber du finder de rigtige for dig og kommer godt i gang for nu og for fremtiden.
Mange kærlige hilsner
Janne