Spørgsmål fra Jens, Viborg:
“Hejsa!
Jeg har fået en sygdom og nu har jeg en udfordring med, at jeg ikke kan få rejsning af penis. Om det er grundet enten medicin eller min sygdom ved jeg ikke, men har du et godt råd til mig om hjælpemidler til denne situation jeg er i?”
Besvarelse fra Sexolog
Stine Bonde
Besvarelse:
Hej Jens.
Du skriver at du har problemer med rejsning.
Rejsningsbesvær kan skyldes mange ting. Både fysisk, psykisk, alder og medicin. Kunne godt være lidt nysgerrig på, om du får ufrivillig rejsning om morgenen eller i løbet af natten. Det er en god indikation for om rejsningen kan lade sig gøre.
Psyken kan også få indflydelse på rejsning, hvis det er noget der fylder rigtig meget.
Nu skriver du ikke noget om din alder. Mænd kan godt få rejsningsbesvær i forbindelse med den naturlig aldring, da testosteron niveauet falder med årene.
Synes jeg vil råde dig til aller først at tage kontakt til egen læge, for at få drøftet muligheder for årsag i sygdom eller medicin.
Dernæst findes der hjælpemidler der kan hjælpe med rejsning.
Kærlig hilsen
Stine