Spørgsmål fra Niels:
“Jeg har ondt i mit knæ efter 35 år som håndværker, kan der være noget træning der kan hjælpe mig med at styrke det? Jeg er blevet opereret flere gange i begge knæ og mangler min minisken og har slidgigt i begge knæ også.”
Besvarelse fra
Birgitte Nielsen
Autoriseret fysioterapeut og Cred. MDT

Besvarelse:
Knæsmerter kan have mange årsager. Du fortæller at du er blevet opereret i begge knæ, at du mangler din ene menisk og at du har fået konstateret slidgigt i begge knæ. Inden jeg svarer på hvilken træning jeg vil anbefale, vil jeg kort forklare lidt om slidgigt og menisk.
Vi har 2 stødpuder i hvert knæ, som kaldes menisk. Mangler man en eller flere af disse eller noget brusk i knæet er man i risiko for at få slidgigt. Det han faktisk ikke noget med slid at gøre og kan have mange andre årsager.
Slidgigt også kaldet arthrose inddeles typisk i tre kategorier. Let, middel og svær arthrose. De første to kategorier har rigtig god effekt af specifik træning og undervisning i arthrose.
Har du svær arthrose kan du stadig have god effekt af ovenstående, men så er en operation mhp at få et nyt knæ (alloplastik) tit uundgåeligt. Træning forud for dette er oftest en rigtig god idé alligevel, da du jo bliver stærkere og sandsynligvis får et bedre resultat af operationen.
Den træningsform jeg vil anbefale dig at deltage i er GLA:D træning. Det er et koncept, der er udviklet af Syddansk universitet og består af både undervisning, test, retest og træningsseancer med ligestillede knæ og hoftepatienter. Forløbets formål er at gøre dig klogere på hvad og hvorfor det gør ondt og ikke mindst hvad du selv kan gøre. Du blive testet i hvilket niveau du skal starte øvelserne og så trapper man op i sværhedsgrad undervejs. Det kræver at man finder en GLA:D certificeret fysioterapeut, men vi er efterhånden mange i hele landet.
Hvis du vil vide mere om GLA:D kan du læse om det her.
De bedste hilsner
Fysioterapeut Birgitte K. Nielsen.