Spørgsmål fra Henrik:
Min kone syntes at jeg skal gå til anden læge, og få en second opinion pga. jeg har en stofskiftesygdom og min praktiserende læge vil ikke gøre mere end forhøje mit medicinforbrug til trods for, at jeg de sidste 5 år har øget min vægt med 30 kg.
Jeg tager i dag 2 piller dagligt af Euthyrox 100 mg. Mit blodtryk ligger i den høje ende, dog inden for det normale (har jeg fået fortalt). I bund og grund siger min praktiserende læge imellem linjerne, at jeg skal lukke munden og åbne den anden ende, hvis du forstår!
Nu er jeg kommet til, at jeg ikke længere kan tåle ”rusmilder”, som kaffe, te med koffein, alkohol o.l. Og sidst da jeg fik forhøjet min medicin blev jeg meget dårlig i form af ubehag med kvalme og svimmelhed. Derfor valgte jeg selv at gå ned i dosis igen, for at kunne passe mit job.
Hvad kan jeg selv gøre og hvordan får jeg overbevist min læge om, at jeg ikke overspiser, men holder mit kalorieindtag under 2500 dagligt – og stadig tager på! Jeg er fortvivlet og mest af alt helt opgivende over min vægt øgning, da det spiller ind i hele min hverdag nu. Håber du har et godt råd til mig, så jeg kan komme videre med min tilværelse, og alt ikke skal omhandle min sygdom.
Besvarelse fra Læge, Adj. professor, reumatolog Ulrick Fredberg
Besvarelse:
Hej Henrik
Lidt firkantet er de to mest almindelige måder at tabe sig på som bekendt: Enten indtage færre kalorier eller forbrænde flere (motion).
Der er imidlertid også forskellige sygdomme og medicin, der kan give vægtøgning. Mens forhøjet stofskifte har en tendens til at give vægttab, har for lavt stofskifte en tendens til at øge vægten i mindre grad. Så det kan derfor være en god grund til at din læge vil øge dig i Euthyrox. Hvis der er hjerteproblemer, kan man ophobe væske i kroppen, som øger vægten.
Jeg synes, at du skal ringe og aftale en konsultation hos din læge, hvor I sammen kan gennemgå de muligheder, der er for at opnå et passende vægttab, og så han kan udelukke medicinske årsager til vægtøgningen. Spørg samtidig din læge, om der skal afsættes ekstra tid til konsultationen. Det er sædvanligvis en fordel, at lægen kender dig.
Go held med det
mvh
Ulrich