Spørgsmål fra Thomas:
“Hej Dit Liv Brevkasse. Jeg er en 40 årig mand med psoriasis. Jeg er flov, når mit ansigt bryder ud i store flager, og hovedbunden drysser. (Nej det er ikke skæl, og ja jeg har vasket mit hår i dag!!) Det hjælper så ikke, at når jeg er stresset, så bliver det værre.
Jeg har en rigtig god ven, som jeg er vild med. Jeg ved, det lyder ondsvagt, men jeg tør ikke spørge ham ud på en date pga. min psoriasis.
Hvad gør I i sådan en situation?”
Besvarelse fra Patient
Charlotte Nørgaard
Besvarelse:
Kære Thomas. Jeg vil starte med at sige, du er IKKE alene. Lisbeth (formand for Patient In Focus) lider selv af sygdommen, og det gør min kæreste også. Vi ved begge to, hvor følsomt situationen er, og hvor usikker man kan føle sig.
Jeg ved, at Lisbeth ville sige, at man lærer at styre det, så godt man kan med medicin og creme, og det man ikke kan få hånd om, lærer man at leve med. Det lyder fuldstændig latterligt – jeg ved det! Men det er bare noget man må komme over. Min kæreste er også usikker, når han har større udbrud. Han vil ikke være for tæt eller have sex. Jeg ELSKER ham lige meget, hvordan hans psoriasis opfører sig, bare han opfører sig pænt ? Jeg har aldrig haft det svært med hans psoriasis. Det er KUN ham, så siger det ikke lidt om, at dette egentligt drejer sig om selvtillid!?
Din ven er allerede din ven. Han kan lide dig, som den du er, fordi du er en skøn person at være sammen med. Du må ikke lade din psoriasis kommer i vejen for kærlighed. Fortæl ham ærligt om dine følelser og forklar i sammen mundfuld, at du ikke har truet spørge ham ud, fordi du var bange for, at din psoriasis ville komme i vejen. Dermed forstår han hvor svært det er for dig, og selv hvis han ikke ønsker at være din kæreste, så er han i hvert fald mere forstående overfor din situation og kan støtte dig, når du mest skal bruge det.
Jeg synes også, at du skal trænet din selvtillid. Stil dig foran spejlet og fortæl dig selv alle de skønne ting, der er ved dig. Det er ikke kun det fysiske men det indeni der gælder. Hvis det ikke hjælper, så spørg din ven om at gøre dette for dig. Det er tit lettere at høre andre sige noget godt om os, end vi selv skal sige det. Vær ikke så hård ved dig selv. Du er sgu’ god, som du er Thomas, og din psoriasis betyder ikke en dut, når det kommer til ægte kærlighed.
Jeg håber, det kan hjælpe dig. Stort knus fra Charlotte